Mød din rastløshed med compassionPubliceret: November 30, 2023

- Når afslapningstid ikke fører til ro og afslapning

Vi kender nok alle til situationen hvor vi efter en lang arbejdsuge, eksamensperiode eller noget tredje tænker “Wau nu trænger jeg godt nok til en pause og til lige at få ro på”. Så vi slænger os på sofaen, men nærmest så snart røven har ramt sædet, indfinder der sig en seriøs mængde myre i bukserne, rastløsheden har sat ind, og selvom alt vi trænger til at slappe af, så kører hovedet, kroppen og tankerne videre og der er ingen ro at finde.

- Hvorfor opstår rastløsheden?

Der kan være mange forskellige grunde til at rastløs opstår. I denne artikel er fokus på den form for rastløshed, som mange oplever når vi standser op efter at have haft en hverdag med mange forskellige bolde i luften. Det er ikke fordi der er noget galt med at opleve rastløshed og den er ikke i sig selv problematisk, men hvis du oplever en høj grad af rastløshed, er det måske værd at blive nysgerrig på, hvad det handler om? Rastløshed kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Det kan både være helt fysisk, hvor man kan have svært ved at sidde stille, men rastløsheden kan også være mere mental i form af mange flyvske tanker, manglende koncentrationsevne og irritabilitet.

Jeg oplever selv ofte rastløshed og det var også derfor jeg blev nysgerrig på både at finde en psykologisk forklaring på hvorfor den opstår, men også lidt inspiration til, hvordan man kan håndtere den. For tidligere når jeg har oplevet rastløshed, så har jeg reageret ret prompte med enten at sætte mig selv i sving med en masse praktiske opgaver eller mentalt slået mig selv i hovedet over, ikke bare at kunne slappe af, når jeg nu endelig havde tid, måske kender du det selv? I mit forsøg på, at forstå hvad der er på spil når rastløsheden overvælder os, faldt jeg over Paul Gilberts forsimplet model af hjernens følelsesregulerende systemer. Modellen kan forklare hvordan vores hjerner kan blive udfordret i det moderne samfund og hvorfor vi oplever rastløshed, når vi endelig har tid til afslapning. Paul Gilbert er førende psykolog inden for compassionfokuseret terapi. I modellen beskriver han hjernen som opdelt i tre systemer som er med til at regulere vores følelser. De tre systemer er trusselssystemet, motivationssystemet og det beroligende system. Trusselssystemet er designet til at vi opfatter trusler i vores omgivelser hurtigt og er i stand til at undgå disse. Derfor aktiveres systemet let og automatisk. Det er her at fight or flight mekanismen ligger, altså evnen til enten at kæmpe eller spille død, igen for at sikre overlevelse. Hormonelt er det signalstofferne adrenalin og kortisol der gør os i stand til at reagere på trusler i vores omgivelser. Motivationssystemet aktiverer følelser som glæde, spænding og begejstring. I dette system belønnes vi med dopamin, der sikrer at vi gentager adfærden og udvikler os. Det er det her system, der giver os evnen til at efterstræbe muligheder for at udvikle os. Det beroligende system handler om menneskelig kontakt og tilknytning. Systemet er koblet til det faktum at vi som art er skrøbelige rent fysisk og har brug for omsorg og samarbejde for at overleve. Det er også dette system hvor vi kan finde ro og nærvær. I vores moderne samfund, hvor vi fra krybdyrhjernens perspektiv udsættes for en del stress og trusler, fordi vi konstant bombarderes med krav om effektivitet, voldsomme billeder i nyhederne og et generelt højt tempo så kan kan vi opleve at trussel og motivationssystemet aktiveres rigtig meget og at det kan være svært at få aktiveret det beroligende system. Dette kan være en måde at forstå, hvorfor vi kan rammes af rastløshed når vi stopper op og får ro på. Rastløsheden bliver et resultat af, at systemerne er aktiveret og kører videre, selvom der måske hverken er trusler eller særlig motivationsbehov i situationen. Forstået i denne ramme opstår rastløshed fordi der er ubalance i vores system, og spørgsmålet bliver så “hvordan kan vi skabe mere balance i systemerne”? Så vi ikke kun har aktiveret trussel og motivationssystemet, men så det beroligende system også spiller en rolle mere kontinuerligt i vores liv.

Først og fremmest må vi erkende, at vi har indrettet vores samfund på en måde, hvor vores krybdyrhjerne let stresses og som spiller på vores evne til at motiveres af ydre belønning som status, magt og penge. Denne pointe er vigtig fordi næsten alle på et tidspunkt igennem deres liv vil opleve disse ubalancer i vores følelsesmæssige systemer giver problemer. Problemet er altså ikke kun et individuelt et, men bør løftes op på et mere kollektivt niveau. Men efter denne lettere nørdet detour rundt i hjernens opbygning vender vi tilbage til, hvad vi selv kan gøre, når vi oplever rastløshed og hvordan vi kan aktivere det beroligende system og på den måde genskabe balancen i vores følelsesregulerende systemer. Der er ikke en model eller en onesize fits all løsning, så jeg vil opfordre til, at man går på opdagelse og prøver forskellige ting af, og dermed udvikler et repertoire af ting man kan gøre, når man oplever rastløsheden.

Her kommer min liste af ting som jeg har på mit repertoire:

Meditation/fokus på åndedrættet: Der er videnskabelig evidens for, at vi med beroligende åndedræt og meditation kan aktivere vores beroligende system.
Praktisk arbejde i langsomt tempo: Jeg har god erfaring med at lave praktiske opgaver som led i at få aktiveret det beroligende system. Det kan være at vaske op, lave mad, feje blade eller noget tredje. Det er vigtigt at det foregår i et roligt tempo og at man prøver at overgive sig til at være tilstede i opgaven fx ved at mærke stoffet på det tøj man ligger sammen eller noget andet, men at man er opmærksom på, ikke at være alle mulige andre steder i hovedet.
Vær social: At være sammen med venner og familie som vi holder af kan også være en måde at aktivere det beroligende system.
Tid uden planer: Den kedelige, men også vigtige. Tid er også en væsentlig faktor i at få aktiveret det beroligende system. For det første kræver aktivering af det beroligende system at vi oplever at det er trygt og at der er tid og plads til at vi kan lade roen indfinde sig. Derfor kan vi ikke nødvendigvis forvente at vi kan komme af med rastløshed på en pause på 15 min. At få aktiveret det beroligende system skal nok ses som en kontinuerligt proces, hvor man generelt skal implementere pauser, bedre tid i hverdagen og længere pauser uden planer.

Vigtigst af alt er, at du selv mærker efter hvordan du finder ro, ovenstående er bare bud, men det kan være at der er noget andet der virker bedst for dig. Det vigtigste er, at du gennem disse aktiviteter og forholder dig åbent og nysgerrigt til, hvad du oplever og om det bidrager til at du over tid kan få aktiveret det beroligende system. Afslutningsvist vil jeg sige, at der er ikke noget quickfix og hvis du ofte oplever rastløshed er det måske et udtryk for, at der er behov for at lave nogle ændringer i dit liv på et mere generelt plan. Og husk rastløshed er ikke farligt, det kan være ubehageligt og træls, men det er også en helt normal følelse, der ligesom alt andet forsvinder af sig selv igen. så frygt ikke, hvis du ikke oplever at du kan gøre “noget” der specifikt ændrer det. Tiden er din ven uanset.